Syd for Lyon kom du ind på Rhone floden, først til det nordlige Rhone http://tipsomvin.dk/nord-rhone.html. Det er hjemstedet for de store Syrah vine og de dyre vine på Viognier. Du bør nok lægge til i Ampuis ved foden af de stejle vinskråninger ved Cote-Rotie og Condrieu. Du kan evt besøge Guigal på Chateau d’Ampuis. Her finder du vine fra næsten alle appellationer i Rhone området, men pas på! Her får du ikke mange byttepenge tilbage på 20€. Se også her. Forventes passeret ca. 16. juli.
Længere nede af floden kommer du til dobbeltbyen Tournon og Tain l’Hermitage forbundet med en bro over Rhone. Tournon er centrum for distrikterne Cornas og St. Joseph. I den lille by Mauves lige uden for Tournon finder du flere af de store navne, som f.eks. Chave, Gripa, Courbis og mange andre. Lidt længere mod syd i Chateaubourgligger min personlige favorit i området, brødrene Durand. Chateaubourg ligger ud til floden, men om man kan lande der ved jeg ikke. Forventes passeret ca. 16. – 18. juli.
På den anden side af Rhone fra Tournon ligger Tain l’Hermitage ligger vinbjerget Hermitage helt ud til floden. Der er en flot udsigt fra kapellet på toppen af Hermitage, og i byen ligger mange vindyrkere. Den nemmeste måde at få et indtryk af vinene fra dette område er at besøge det store, men ganske udmærkede kooperativ i byen. Men igen, Hermitage vine koster en formue. Vinene fra distriktet rundt om Hermitage, Crozes Hermitage byder på mange gode vine (og desværre også mange, der bare lever højt på navnet) til mere menneskelige priser. Jeg har haft gode erfaringer med Domaine les Chenets og Domaine Le Veau d’Or (se denne side nederst), begge i Mercurol lige uden for Tain.
I Tain finder du også Valrhona chokoladefabrikken.
Syd herfor tynder det ud i vinene indtil du når Bollène, porten til Provence i det sydlige Rhône.
18. juli passeres den lille by Érome. Her ligger vingården Domaine Fayolle Fils et Fille. Leveringsdygtig i rødvine, Appellationerne : Crozes-Hermitage, Hermitage, Saint-Péray. Adresse: CAVE FAYOLLE FILS & FILLE 9 RUE DU RUISSEAU
26600 GERVANS
Avignon er byen, hvor pavestolen havde hovedsæde i ca. 100 år, og pladsen foran pavepaladset og længere op forbi kirken er værd at besøge. Øverst oppe forbi kirken er det en flot udsigt ned over Rhône floden med Pont d’Avignon, kendt fra sangen. Selve pavepaladset kan besøges, men jeg synes ikke det er den helt store oplevelse. Det store indendørs marked om formiddagen på Place Pie er et besøg værd. Til gengæld er der ikke meget vinmæssigt at komme efter i selve Avignon, der skal du ud til de små vinbyer. Avignon passeres ca. 18. juli.
Orange er også et besøg værd, der er en vebevaret romersk triumfbue og det store velbevarede romerske teater, der bruges den dag i dag. Det kan besøges mod entre, men du kan også få et fint kig ned i teatret hvis du går op i parken på bakken lige bag teatret. Lige uden for Orange ligger Palais du Vin, hvor du kan købe vin fra de fleste producenter i omegnen til samme priser som på vingården. Orange forventes passeret 17.-18. juli.